mikael bent eventyr krinkelkroge

Mine egne krinkelkroge

Alle mennesker kan gemme, glemme, fortrænge, benægte eller idyllisere. Men det kan koste energi og livsglæde at holde en følelse eller oplevelse pakket væk.
Det kan være dystert og tungt at grave følelsen op fra dens skjulested lang nede i bevidstheden. Den har måske ligget der – godt gemt siden barndommen? Men vi kan vælge at tage det frem i lyset og se nøje på det, vi har pakket væk i en af hjernens krinkelkroge.
Det ender ofte med at være befriende … en lettelse.

Tanker, stemninger eller oplevelser får nyt liv, når du finder en gammel, gemt krinkelkrog i dig selv og ser på følelsen med nye øjne.
Ups! har jeg tænkt flere gange i mit liv, når forventninger, fordomme eller fordømmelser uventet er dukket op i bevidstheden. Hvor kom det fra? Så blev jeg beklemt.
Modsat fik jeg det, når en situation opstod, hvor jeg reagerede hurtigt på uretfærdigheder med refleksagtig hurtighed. Hvor ordene bare lå på tungen, før jeg anede det. Så blev jeg glad for mig selv.

Tanken er første skridt

Hvis vi kunne tænke med et mere åbent sind om os selv og vores medmennesker. Tanken er første skridt mod handlingen. Vi påvirker hinanden. Ofte uden vi selv ved det, får vi indflydelse på andres liv. Og det er en af de ting, jeg skriver om i novellesamlingen “Krinkelkroge” og dens små eventyr og sære historier.
”Så lidt der skal til”, kan jeg af og til tænke.

Det, som griber os, som fylder os, vil brede sig som ringe i vandet blandt vores nærmeste og de mennesker, som måske tilfældigt er i nærheden. Derfor har det for mig ofte været en overvejelse værd, om den energi, jeg sendte ud, var positiv. “Smil til verden, og verden smiler igen” lyder plat, men det passer ni ud af ti gange. Mine femten små eventyr er på hver deres måde et lille statement om de barrierer, der kan forhindre eller ødelægge vores evne til at se vores medmennesker gennem de positive briller.

Mikael Bent

Skriv en kommentar