Fra bogreceptionen den 3. december

mikael bent eventyr krinkelkroge

Hvalsø Bibliotek lagde lokaler til i anledning af udgivelsen af “Krinkelkroge”, og det skal de have en stor tak for!

Flere end 50 mennesker dukkede op, og forlaget fik udsolgt af bøgerne, de havde taget med. Faktisk solgte jeg mit eget eksemplar til sidst 🙂 Her er lidt video fra en af mine oplæsninger.

Oplæsning af Mikael Bent, reception #noveller #novelle #krinkelkroge #forlagetsnepryd #mikaelbent

A video posted by Forlaget Snepryd (@forlaget_snepryd) on

Her er en lille smagsprøve på bogen:

”Tilfældigvis stod en sagsbehandler fra den anden ende af gangen lige netop den dag tæt ved Bentes kagefad, da der blev sagt ”vær så god”, og hun tog derfor først. – Nej, nu står verden ikke længere, udbrød Anja. – Det stykke der… Hun pegede på den lamslåede sagsbehandlers kagestykke. – Det stykke er cirka 4,5 x 7,5 cm stort, hvor alle de andre stykker højst er 4,2 x 7,5 cm. Anja så sig triumferende om i kredsen. – Du er jo ikke engang nærmeste kollega. Hvis du så bare var dét! Dit kontor ligger ti meter og 40 cm fra Bentes. Det er dybt uretfærdigt.”
Uddrag af novellen “Anjas tommestok” fra Krinkelkroge.

Den 3. december 2016 udkom novellesamlingen, “Krinkelkroge”, skrevet af Mikael Bent. Mikael Bent (f. 1955) er uddannet videnskabsjournalist. Desuden har han skrevet flere teaterstykker og nu denne samling af små eventyr og sære historier. Gennem femten noveller vil du blive ført til de krinkelkroge, som menneskelivet også kan være. Her er lys, mørke, erkendelse og fortrængninger. I krinkelkrogene bliver det hele serveret med alvor, omtanke, humor og kærlighed til mennesket.

Du kan læse hele pressemeddelelsen om Mikael Bents bogreception fra forlaget Snepryd her på siden.

Anmeldelse

“Novellerne er på alle måder værd at læse. Mange af historierne giver et fascinerende, men også lidt skræmmende indblik i menneskesindets afkroge. Man vil helt sikkert kunne genkende dele af sig selv eller andre i personerne. Underfundigheden skinner klart igennem, og nogen gange tænker man som læser: Nej, det her sker bare ikke … Andre gange titter en lille tåre frem, eller et smil finder vej. Underholdning får man i hvert fald og novellerne egner sig for eksempel fint som læsning i toget, som godnatlæsning eller til afslapning i solen…”

Merete Lundbeck, Bibliotekar og ejer af virksomheden ORDsager

Galdemand

mikael bent eventyr krinkelkroge

Her er en lille smagsprøve på novellen “Galdemand”:

Foran ham i lejlighedens tomme stue står en lille pige på omkring seks år. Hendes hud er næsten gennemsigtig, og hendes klare, blå øjne er sørgmodige. – Skal du også flytte? Det skal vi – mig og mor. Vi kan nemlig ikke bo hos far mere.
– Det er jeg da ked af at høre, siger Erling oprigtigt.
Pigen ser sig omkring i stuen.
– Jeg glæder mig lidt til at få et nyt værelse. Men kun lidt. Jeg vil hellere beholde mit værelse hos far og mor. Mor er ked af det, og jeg tror, hun græder nogle gange. Jeg er også ked af det, men mest om aftenen, når jeg skal sove. Jeg hedder Sara. Hvad hedder du?
– Erling, svarer Erling og mærker en lille, varm plet i sin krop.
– Det kender jeg ikke andre, som hedder. Nu kender jeg en.
Sara ser på Erling, så lægger hun sin lille hånd med den gennemsigtige hud og de små fingre på hans kæmpemæssige mave.
– Jeg tror også, at du er ked af det. Det er synd for dig.
Hun ser på ham med sine store øjne og med sådan en alvor, at han glemmer at trække vejret et par sekunder. – Nu går jeg ud og finder mor. Hej Erling.
Og så er hun væk. Ud gennem gangen og hoveddøren.

Erling kan høre en kvinde og en mand tale sammen ude i forhaven. Det lyder som om, at manden beskriver fælleshuset, det grønne område og parkeringspladserne. Men Erling ser dem aldrig.
Da Sara rører hans mave, vågner en blød plet af sorg i hans indre. Den havde ligget i dvale i sin puppe, og nu brød den ud af sin skal – en stor grøn sommerfugl, der flagrer med vingerne og vil ud i frihed.
Der er ikke plads i hans krop – han mærker huden spile sig ud til det yderste, og sommerfuglen flakser utålmodigt.     
Det er en mådelig lettelse for Erling, da han eksploderer. Den grønne galde sprøjter ud over alle væggene, sommerfuglen flyver ud ad den åbne havedør, og resten af hans krop synker sammen til næsten ingenting.   

En vignet til hver novellegaldemand

Billedkunstneren David M. Lewis har tegnet en lille vignet til hver af de femten historier i novellesamlingen “Krinkelkroge”. Erling Galdemand kommer uforvarende til at male den stue, han er på besøg i, grøn. Derfor skal Erling selvfølgelig have en pensel og en malerspand som vignet.

Hvis du vil læse mere om Erling, hvorfor det går ham så slemt, og hvordan Saras mor reagerer, så kan du købe novellesamlingen via forlaget Snepryd eller en boghandel.

Når kunst og ord skal passe sammen

mikael bent eventyr krinkelkroge

Krinkelkroge

Jeg havde en del overvejelser, da forlaget begyndte at tale om forside til novellesamlingen. For hvad illustrerer “krinkelkroge”? Hvad illustrerer en samling filosofiske tanker om det at være menneske? Måske kunst?

”Omslaget skal være pænt, for at jeg vil have en bog liggende fremme”. Bemærkningen kom fra familievennen Anders, som var på besøg med kone og børn i vores sommerhus på Sjællands Odde.
Vi havde lige snakket om min novellesamling ”Krinkelkroge”, som skal udgives her til efteråret.
Jeg blev provokeret og svarede hurtigt:
”Jamen hvad med om du malede et billede, som kunne pryde bogens forside?”
Anders blev nok lidt overrasket, men tog udfordringen op. Han har gennem et stykke tid arbejdet med oliemaleriets kunst og har skabt flere spændende værker.

Det var ikke uovervejet, at jeg spurgte ham. Jeg har set hans billeder (følg linket nederst her på siden) og havde en ide om, at han kunne levere det helt rigtige. Min forestilling var noget abstrakt og farverigt, hvor læseren selv kunne finde en krinkelkrog, et skjult ansigt eller hvad ved jeg.

Et billede bliver til

Over sommeren udvekslede vi ideer. Anders havde tænkt mere konkret i valg af motiv, end jeg havde troet, så jeg bad ham om “at give slip” – vi gik fra det mere figurative (det skal ligne noget) til det nonfigurative (det skal ikke ligne noget).
Jeg lagde i snakken vægt på, at læserne skulle kunne finde deres egne betydninger – præcis som med Rorschachs blækklatter. Alle kender til en krinkelkrog.
Vi talte om, at nogle af novellernes hovedpersoner skulle have deres egen farve. Galdemanden Erling skulle have sin helt egen, lille grønne eksplosion, og lystfiskeren skulle have sit mosevand at hente spændende sager op fra.

Maleriet er nu færdigt – Anders leverede faktisk en hel serie – og sammen med grafiker Lotte Lund valgte vi billedet, som du kan se her til højre. I næste indlæg vil du kunne se Lotte Lunds færdige layout.

Mine egne krinkelkroge

mikael bent eventyr krinkelkroge

Alle mennesker kan gemme, glemme, fortrænge, benægte eller idyllisere. Men det kan koste energi og livsglæde at holde en følelse eller oplevelse pakket væk.
Det kan være dystert og tungt at grave følelsen op fra dens skjulested lang nede i bevidstheden. Den har måske ligget der – godt gemt siden barndommen? Men vi kan vælge at tage det frem i lyset og se nøje på det, vi har pakket væk i en af hjernens krinkelkroge.
Det ender ofte med at være befriende … en lettelse.

Tanker, stemninger eller oplevelser får nyt liv, når du finder en gammel, gemt krinkelkrog i dig selv og ser på følelsen med nye øjne.
Ups! har jeg tænkt flere gange i mit liv, når forventninger, fordomme eller fordømmelser uventet er dukket op i bevidstheden. Hvor kom det fra? Så blev jeg beklemt.
Modsat fik jeg det, når en situation opstod, hvor jeg reagerede hurtigt på uretfærdigheder med refleksagtig hurtighed. Hvor ordene bare lå på tungen, før jeg anede det. Så blev jeg glad for mig selv.

Tanken er første skridt

Hvis vi kunne tænke med et mere åbent sind om os selv og vores medmennesker. Tanken er første skridt mod handlingen. Vi påvirker hinanden. Ofte uden vi selv ved det, får vi indflydelse på andres liv. Og det er en af de ting, jeg skriver om i novellesamlingen “Krinkelkroge” og dens små eventyr og sære historier.
”Så lidt der skal til”, kan jeg af og til tænke.

Det, som griber os, som fylder os, vil brede sig som ringe i vandet blandt vores nærmeste og de mennesker, som måske tilfældigt er i nærheden. Derfor har det for mig ofte været en overvejelse værd, om den energi, jeg sendte ud, var positiv. “Smil til verden, og verden smiler igen” lyder plat, men det passer ni ud af ti gange. Mine femten små eventyr er på hver deres måde et lille statement om de barrierer, der kan forhindre eller ødelægge vores evne til at se vores medmennesker gennem de positive briller.

Mikael Bent